Finnens Hus, som er opkaldt efter husets tidligere ejer, er et af de tre gæstehuse, der er oplagt for de af vore gæster, som ønsker et ophold af mere privat karakter. Gæstehuset er indrettet som en hyggelig studiolejlighed beliggende på første sal med eget tekøkken. Bad og toilet forefindes i stueetagen. Adgang til førstesalen er via en smal trappe, hvorfor vi ikke anbefaler dette gæstehus til gangbesværede gæster.

Finnens Hus ligger på Anchersvej 7 kun 50 meters gang fra Hovedbygningen og har en skøn terrassehave, hvor man kan nyde det specielle Skagenlys og den dejlige friske luft.

Der er rygeforbud i alle hotellets bygninger, og kæledyr må ikke medbringes. Der er gratis Wi-Fi på hele hotellet. TV forefindes ikke på værelset, men er tilgængeligt i opholdsstuen i stueetagen i Hovedbygningen.

Priser fra DKK 895,00 og op til DKK 2.195,00 alt afhængig af sæson og efterspørgsel.
Prisen er angivet per hus per nat for 2 personer.
Værelsesprisen er inkl. morgenmad.