Gæstehuset på Anchersvej 8 er tiltænkt de af vore gæster, som ønsker et ophold af mere privat karakter. Denne store Skagenvilla med vidunderlig aflukket have med frugttræer er beliggende 2 minutters gang fra Hovedbygningen. Gæstehuset er ideelt for en familie eller to par, som rejser sammen.

På husets førstesal er to store dobbeltværelser med håndvaske - det ene med udgang til altan. Bad og toilet, særskilt tekøkken samt tre store opholdsrum, det ene med TV, er placeret i stueetagen. Gæstehuset er i øvrigt det eneste værelse/lejlighed på Brøndums Hotel som har eget fjernsyn.

Der er rygeforbud i alle hotellets bygninger, og kæledyr må ikke medbringes. Der er gratis Wi-Fi på hele hotellet.

Priser fra DKK 2.295,00 og op til DKK 3.795,00 alt afhængig af sæson og efterspørgsel.
Prisen er angivet per værelse per nat for 4 personer.
Værelsesprisen er inkl. morgenmad.