Brøndums Hotel har en fascinerende historie, som tager sit afsæt allerede i 1839, da kunstmaler Anna Anchers farmor, Ane Kirstine Houmann (gift Brøndum), arvede Brøndums gård. Gården fungerede på denne tid som købmandsgård og var et givtigt foretagende. Ved Ane Kirstines død overtog sønnen, Erik Brøndum, gården sammen med sin hustru, Ane Hedvig, der i dag omtales som Madam Brøndum.
Efter godkendelse fra Kong Frederik VII udvidedes købmandsgården i 1859 med gæstgiveri. Hermed blev fundamentet for det navnkundige Brøndums Hotel lagt.
Forretningen var et familieforetagende og alle Ane og Eriks seks børn gik til hånde i gæstgiveriet. To af børnene må siges at have haft en enorm indvirkning på Skagens videre historie; Anna Kirstine Brøndum, som giftede sig med Michael Ancher og blev et foregangsbillede for kvindelige kunstnere, og Chresten Degn Brøndum, som arvede gæstgiveriet og skabte det velrenommerede Brøndums Hotel.
Allerede som gæstgiveri havde Brøndums gård prominente gæster. Det fortælles af H. C. Andersen besøgte gæstgiveriet 1859. Hans rejse havde været lang og hård, og forfatteren var bestemt ikke i sprudlende humør, da han nåede Skagen. Madam Brøndum, som stod højgravid i køkkenet, havde sendt pigen på stranden efter friske rødspætter, så Hr. Andersen kunne få en smag af noget af det bedste Skagen kan byde på. Pigen var imidlertid for længe om at returnere og forfatteren mistede tålmodigheden. Han skal eftersigende have været så hysterisk, at Madam Brøndum om natten gik i fødsel af den forskrækkelse. Anna Kirstine Brøndum kom i hvert fald til verden næste morgen. Madam Brøndum mente, at hun måtte være født med et særligt kunstnerisk talent, når H. C. Andersen befandt sig i gæstgiveriet under fødslen.
I 1870’erne startede kunstnerkolonien i Skagen og i samme periode fik Degn Brøndum tilladelse til at drive hotel. Kunstnere som Marie og P. S. Krøyer, Holger Drachmann, Laurits Tuxen, Carl Locher og Michael Ancher flokkedes til Skagen og holdt særligt af Brøndums Hotel. Her afholdt man de berømte ”Kunstner Akademier” og der var ofte fest i spisesalen – kun for særligt indbudte. Da Alba Schwartz først kom til Skagen for at bestride posten som borgmesterfrue, var hun indlogeret på Brøndums Hotel indtil borgmesterboligen stod klar. En dag fik hun nys om, at der skulle holdes jagtselskab i Spisesalen. Som gæst på hotellet glædede hun sig vældigt til festlighederne. Det gik dog sådan, at hun venligt, men med et lille forlegent smil, blev anmodet om, at indtage sit måltid i familiens private dagligstue, da jagtselskabet var et sluttet selskab, som havde ønsket salen for sig selv. Efter en tid i Skagen, blev Alba Schwartz dog hurtigt en del af det kunstneriske lag og har da også senere deltaget ved mange festlige lejligheder på Brøndums Hotel.
Den Grønne Stue, hvor Alba Schwartz indtog sit noget ensomme festmåltid, blev senere taget i brug til kontor af Degn Brøndum. Her sad han mange aftener og udtænkte store planer for Brøndums Hotel og for Skagens kunstneriske udvikling.
Ved siden af den Grønne Stue ligger den Blå Stue, som blev berømt efter, at Helga Ancher malede sin mormor, Madam Brøndum, siddende i aftenlampens skær. Her yndede den aldrende Ane Brøndum at opholde sig, når roen havde sænket sig. Efter sigende besøger hun ind i mellem den Blå Stue endnu.
Efter Madam Brøndum blev enke, overtog Degn Brøndum driften af Brøndums Hotel. Han var en fantastisk vært, som investerede både penge og kræfter i at styrke og bevare kunsten i Skagen. Da Krøyer fik idéen til portrætfrisen i 1883, var Degn Brøndum straks begejstret og han gav senere Thorvald Bindesbøl til opgave at opsætte frisen og panelerne med malerier i Spisesalen. For at sikre frisen, testamenterede Degn Brøndum hele Spisesalen til Skagens Museum, hvor man har kunnet opleve den siden 1946. Desuden blev alle kunstværker fra Brøndums Hotel testamenteret til Skagens Museum. Selve arveafgiften betalte Degn Brøndum selv, så der ikke skulle opstå problemer med overtagelsen.
Efterhånden som rygtet om Skagens særlige lys og festlige sommerstemning bredte sig blandt borgerskabet i det ganske land, blev pladsen trang på det lille hotel. Degn Brøndum antog arkitekt Ulrik Plesner til at stå for udvidelsen af hotellet i 1891. Resultatet blev smukt og Plesner stod således for de to yderligere udvidelser af Brøndums Hotel i 1897 og 1909. I 1915 var pladsen igen blevet for sner og Degn Brøndum besluttede, at Plesner skulle opføre et anneks helt ned til strandpromenaden. Plesner havde forinden tegnet Kong Christian X’s og Dronning Alexandrines sommerresidens ”Klitgaarden”. Kongeparret havde forelsket sig i Skagen efter mange ophold på Brøndums Hotel og som en hyldest til kongeparret blev Admiralgaarden opført efter samme tegninger som parrets sommerresidens. Den smukke bygning er opkaldt efter Degn Brøndums bror, John Brøndum, som var kaptajn i handelsflåden. Efter at være gået i land fulgte han ofte skibstrafikken rundt om Grenen via sin kikkert fra Admiralgaardens øverste udsigtsplateau. Da John Brøndum tillige var en livlig beretter af sit liv til søs, døbte folkeviddet ham admiralen.
Familien Brøndum må siges, at have bidraget enormt til Skagens udvikling under Kunstnerkolonien. Anna var den eneste i børneflokken, som giftede sig og fik barn. Nogle fortæller, at Ane Brøndum skal have sagt til sine børn, at ægteskab var en frygtelig ting, men om dette har sandfærdighed over sig, kan vi ikke sige.
Den 18. marts 1964 dør Helga Cathrine Ancher, datter efter Anna og Michael Ancher. Hermed uddør slægten Brøndum, men den ånd, som familien var med til at skabe lever endnu.